ØjenoperationLaseroperationerOperationenReferencerGlobenPriser
Du er her: ForsideLaseroperationerLASEK
Print Søg
Tilbage til forsiden
LASEK
LASIK
LASAK
Femto-LASIK /Intralase
TransLase
CLE
ICL
Wavefront behandling
Asfærisk behandling
Kosmetisk kirurgi

LASEK

LASEK kaldes også E-LASIK, og i Sverige bruger man betegnelsen ELSA.
LASEK giver de bedste resultater på langt sigt, når der er tale om meget små synsfejl.

LASEK er relevant for dig, hvis du:

  • Har meget små synsfejl dvs. op til -2
  • Skal arbejde eller tage en uddannelse hos Forsvaret
  • Har for tynde hornhinder til LASIK eller LASAK
  • Lider af meget tørre øjne.


Desuden skal du opfylde de generelle krav, der stilles til personer, som skal have foretaget en laseroperation.

LASEK foregår i modsætning til LASIK på selve hornhindens overflade. Derimod bruger øjenlægen en alkoholopløsning til at løsne det øverste cellelag i hornhinden med.

Derefter løfter han det løsnede cellelag med en lille spatel, og laserbehandlingen kan sættes i gang. Selve laserbehandlingen varer mellem 30 sek. og 2 min. Efter selve laserbehandlingen lægges det løsnede cellelag på plads igen.

Hvordan opleves LASEK?

Efter operationen sætter øjenlægen en beskyttende kontaktlinse i øjet, som skal blive siddende i 2 -3 dage. I løbet af de første par dage kan der forekomme lettere smerter, som kan mildnes med smertestillende medicin. Nogle vil også opleve en kløende fornemmelse i øjet.

Umiddelbart efter operationen er synet lidt mere ustabilt efter LASEK end efter LASIK/LASAK. Typisk går der mellem 4 og 7 dage før man kan mærke, at synet er forbedret. 3 uger efter operationen er synet for langt for de flestes vedkommende stabiliseret

M-ELSA

Hos Globen foretager man også en modificeret udgave af LASEK, som kaldes M-ELSA, da man i Sverige kalder LASEK for ELSA. M-et står for Mitomycin, som er et cellehæmmende stof, der anvendes for at mindske hævelsen i øjet efter behandlingen.

M-ELSA foregår fuldstændig som en almindelig LASEK behandling, men lige inden kirurgen lægger det øverste cellelag på plads igen, dryppes der en lille smule af stoffet mitomycin i øjet.

Det bevirker, at øjet hæver mindre efter operationen. Derfor er det muligt med M-ELSA at behandle større grader af synsfejl, helt op til omkring -4. M-ELSA giver desuden færre smerter efter indgrebet.

M-ELSA er en rigtig god mulighed for de personer, der har for tynde hornhinder til LASAK eller LASIK, men har større synsfejl end -2.

Specielle forhold for folk ansat i Forsvaret og andre myndigheder

Personer der arbejder i Forsvaret eller andre myndigheder, der ikke tillader brugen af LASAK, har mulighed for at blive opereret med LASEK og M-ELSA.

Forsvaret i Danmark tillader fortsat ikke sine ansatte indenfor de operative felter at blive opereret med LASAK og LASIK. Derimod er den gamle PRK metode, samt de nyere LASEK og M-ELSA tilladt.

LASEK med Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler

Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler er tillægsbehandlinger, som er med til at tilpasse LASEK behandlingen individuelt. Wavefront behandlingen er med til at give et bedre mørkesyn, og forbedrer også muligheden for at korrigere bygningsfejl. Du kan læse mere om Wavefront behandlinger her.

Takket været Asfæriske behandlingsprofiler er nattesyn/mørkesynet hos laseropererede blevet markant forbedret. Det er en af de vigtigste årsager til, at vi i dag ikke oplever patienter, der har problemer med nattesynet/mørkesynet efter en laseroperation.

Asfæriske behandlingsprofiler medvirker også til at give en større kontrast i synet end ved almindelig LASEK. Du kan læse mere om Asfæriske behandlingsprofiler ved at klikke her.

En LASEK behandling varer resten af livet

Alle internationale undersøgelser viser at LASEK behandlingen er permanent. Du vil altså ikke pludselig opleve at det dårlige syn vender tilbage. En operation vil dog ikke ændre, at der kan forekomme naturlige forandringer i øjet, som gør at synet bliver ringere. Synet vil blot aldrig blive lige så dårligt, som hvis du ikke var blevet opereret.

Med LASEK tager det noget længere tid, før det endelige resultat viser sig, end med fx LASIK. Derfor er det først muligt at sige, om operationen er fuldstændig vellykket efter et år.

Se priser på LASEK her
Risiko og komplikationer ved LASEK
Langt de fleste af vores patienter bliver opereret med LASAK, læs mere her

Se ”Lægens bord” om laseroperationer
I december 2006 viste Lægens bord en udsendelse om laseroperationer.
Her kan du se hvor enkelt et indgreb, der faktisk er tale om.

Se udsendelsen ved at klikke her.

Du er velkommen til at kontakte os alle ugens dage mellem kl. 9.00 og 22.00 på telefon 70 26 41 70.

 
Komunikado.dk
Send en mail til Nordisk Syn Om Nordisk Syn FAQ Kontakt Nordisk Syn