|
LASAK er den nyeste og mest skånsomme metode til øjenoperationer.
LASAK har en række fordele frem for almindelig LASIK:- De tyndere flapper sparer hornhindevæv (80 mikrometer)
- Der er ingen smerter efter operationen
- Synet bliver hurtigere stabilt
- Der er mindre risiko for tørre øjne.
For at kunne få en LASAK operation, skal du opfylde de generelle krav til at få en laseroperation.
Sådan foregår LASAK
LASAK foregår ligesom LASIK ved, at der laves en tynd, rund flap i hornhinden. Ved LASAK er den flap, der laves, væsentligt tyndere end med LASIK. LASAK er derfor langt mere vævsbesparende, og er dermed mere sikker.
LASAK giver også mulighed for, at personer med tyndere hornhinder kan behandles. Flappen vippes til side, og laserbehandlingen sættes i gang. Behandlingen tager mellem 30 sek. og 2 min.
Hvordan opleves LASAK?
Efter behandlingen lægges flappen på plads. Nogle gange vælger øjenlægen at sætte en blød kontaktlinse i et eller begge øjne som ekstra beskyttelse. Der er ingen smerter forbundet med LASAK, men der kan forekomme smågener.
Normalt ligger første kontrol 3-4 timer efter behandlingen. Hvis alt ser fint ud, er det muligt at tage hjem. Det anbefales at hvile sig og helst sove lidt efter operationen.
Efter LASAK operationen
De allerfleste patienter ser godt allerede dagen efter LASAK behandlingen. Nogle oplever dog først et forbedret syn et par dage efter. Der er ikke nogen grund til at være nervøs af den grund, da synet i løbet af de næste par uger gradvist vil blive bedre.
Helingstiden for LASAK er desuden væsentligt forkortet sammenlignet med en almindelig LASIK operation.Flere internationale undersøgelse har vist, at tyndere flapper giver hurtigere heling og mindre risiko for komplikationer.
Er du ansat ved politiet eller forsvaret?
Fra 2007 er det nu blevet tilladt for politifolk at kunne blive opereret med LASAK. Rigspolitiets læge har lavet en undersøgelse, der vider, at LASAK er en sikker behandling også for personer i operativ tjeneste. Der er derfor ikke længere nogen restriktioner for politifolk.
Det danske forsvar tillader imidlertid stadig ikke LASAK, men derimod kun LASEK.
Læs mere om LASEK her
LASAK med Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler
Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler er tillægsbehandlinger, som er med til at tilpasse LASAK behandlingen individuelt. Wavefront behandlinger er med til at give et bedre nattesynet/mørkesyn, og forbedrer også muligheden for at korrigere bygningsfejl. Du kan læse mere om Wavefront behandlinger her.
Takket været Asfæriske behandlingsprofiler er nattesynet/mørkesynet hos laseropererede blevet markant forbedret. Det er en af de vigtigste årsager til, at vi i dag ikke oplever patienter, der har problemer med nattesynet/mørkesynet efter en laseroperation.
Asfæriske behandlingsprofiler medvirker også til at give en større kontrast i synet end ved almindelig LASAK. Du kan læse mere om Asfæriske behandlingsprofiler ved at klikke her.
En LASAK operation varer resten af livet
Alle internationale undersøgelser viser, at LASAK behandlingen er permanent. Du vil altså ikke pludselig opleve at det dårlige syn vender tilbage. LASAK vil dog ikke forhindre en evt. naturlig forandring af dit syn i fremtiden - det er derfor vigtigt, at dit syn er stabilt når du bliver opereret!
En LASAK operation ændrer heller ikke på om der på et tidspunkt i livet vil opstå aldersbetinget langsynethed og giver heller ikke nogen større risiko for at få det.
Se priser for LASAK Læs mere om risiko og komplikationer for LASAK Læs Dr. Paul J Dougharty’s undersøgelse om tyndere flapper
|